At skulle slæbe alt det nymodens pjat frem og have ledning hængende, som man kan klippe over gør, at jeg ikke har kunnet overskue at stå med den elektriske haveklipper selv, så i dag har jeg været ude og anskaffe mig min helt egen hækklipper.
Det tager jo lidt længere tid med en manuel klipper, så jeg må tage hækken i etaper, men hækken ud til vejen overlader jeg nu stadig til min mand.
For at jeg kan komme i gang med at få rengjort mit drivhus, og da der skal ændres i indretningen i drivhuset, skal mit gasbord ud og stå som plantebord foran drivhuset.
Da jeg forleden havde planer om, at det skulle rykkes ud, så jeg, at
hækken mere eller mindre var ved
at overtage pladsen, så tiden er var
kommet til, at jeg selv måtte i gang med saksen - nu egen hækklipper.
Det er utroligt, så lidt der skal til, og så gør det så stor en forskel. Jeg er selv godt tilfreds med resultatet og til mit forsvar, så var hækken skæv i forvejen.
Og tænk engang, der ligger sørme lidt fliser bag ved sandkassen, det havde jeg helt glemt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar