Viser opslag med etiketten Hækling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hækling. Vis alle opslag

torsdag den 16. juli 2015

Hæklet flagranke

I går fik jeg lagt sidste hånd på det seneste hækle-projekt. En flagranke blev det til.


Jeg fik for et par uger siden udfordringen og tog den, efter lidt overvejelse, glad op. Jeg har gået lidt og tygget på at give mig i kast med hæklede bogstaver, og havde egentlig troet, at det ville være sværere, end det viste sig at være.


Jeg fandt skabelonen til bogstaverne her, og så var det bare i gang. Jeg sad og fedtede godt rundt i det til at starte med, da jeg syntes linjerne rykkede sig, da man hækler frem og tilbage, så når jeg hæklede bagsiden var bogstavfarven rykket lidt til siden i forhold til forsiden. Jeg brugte så et par aftner på at prøve at hækle det lige ved at hækle linjerne forskudt, hvilket må siges at være noget besværligt, og det blev slet ikke godt. Til sidst prøvede jeg bare at hækle, som jeg skulle have gjort fra starten, ud fra skabelonen og ikke tænke på, om noget blev forskudt, og voila resultatet blev noget så fint. 


Da bogstaverne skulle kunne trækkes på en snor startede jeg med at hækle tre rækker i grundfarven, derefter to rækker i bogstavfarven og så igen tre rækker i grundfarven, hvorefter jeg startede på bogstaverne. Flagene er lavet i almindelige fastmasker, og da bogstavet var hæklet færdigt, lavede jeg en hel række i grundfarven, hvorefter jeg har lukket en maske af for hver række, så jeg kunne få spidsen. Til sidst har jeg hæklet en kant rundt, for pænere afslutning, i bogstavfarven, så er toppen bukket om, så de to rækker bogstavfarver har kunnet ses fra forsiden, syet fast og så på snor med dem.


tirsdag den 7. juli 2015

Hæklede sko til inspiration

Jeg har hele tiden gang i et eller andet lille kreativt projekt, og der er så meget jeg godt kunne tænke mig at afprøve. Jeg har p.t. 4-5 hækleprojekter liggende, som jeg burde gøre færdig inden, jeg fortsætter med nye. Når jeg sidder på Pinterest, bliver jeg hurtigt inspireret til de første mange ting, som jeg også kunne tænke mig at få afprøvet.
En af de helt store er disse sko, er de ikke bare fantastiske. Da jeg endnu ikke er nået til dette projekt, kan jeg hverken tage æren for færdigt produkt, billede eller opskrift.

http://i2.wp.com/crochetzone.com/wp-content/uploads/2015/04/Peek-A-Boo-Sandals-by-CrochetZone-2744.jpghttp://i2.wp.com/crochetzone.com/wp-content/uploads/2015/04/Peek-A-Boo-Sandalsy-by-CrochetZone-2749.jpg
Er du blevet lige så begejstret som mig for disse sko, kan du finde gratis hækleopskrift på crochetzone.com
Imponerende man kan finde så fine hæklemønstre helt gratis, det må tage oceaner af tid at kreere opskrifterne, så hatten af for det.

Endnu en abe nu med forbedringer

Så har jeg færdiggjort en ny abe. Jeg lavede en til min søn i julegave, men han er lidt af en pilfinger, så der gik ikke længe før, at der stak ståltråd ud alle vegne, og så har den ligesom ligget til reparation siden.


Min mands moster har brugt kabelklips i stedet for ståltråd, hvilket jeg syntes lød vildt smart, så det skulle jeg selvfølgelig også give mig i kast med.


Jeg har selvfølgelig taget sømmet ud af klipsen. Når jeg har hæklet de første 8 rækker, har jeg lirket klipsen ned i "lommen". Man skal være lidt tålmodig, man kan godt hive lidt i hækleriet, evt. med hæklenålen, og forsigtigt komme klipsen i. Så hækler man bare videre omkring klipsen og fylder fyldevat i efterhånden som man kommer opad. Det synes jeg egentlig har været nemmere end med ståltråden, da man ellers skal fylde hele armen ud til slut, og det kan være lidt besværligt, når den er så smal.


Det fantastiske er, at den stadig kan hænge, og faktisk synes jeg også arme og ben får en pænere afslutning, end hvis det var lavet med ståltråd. Alt efter hvor stor klips man bruger, har aben nemmere/sværere ved at hænge, men alt i alt er jeg godt tilfreds.

søndag den 28. juni 2015

Hæklet barnevognskæde

For et par uger siden fik jeg en lille udfordring - en barnevognskæde med luftballoner. Jeg gik straks i gang og her er resultatet.


Jeg klikkede lidt rundt på nettet for at finde en luftballon, som faldt i min smag, men fandt ingen der lige passede i den størrelse, jeg havde tænkt mig, så jeg finpudsede en anden opskrift lidt til og kom frem til dette resultat.




"Snorene" på ballonen er flettet, men man kunne også lave en kæde af luftmakser, og det ville garanteret virke lige så godt. Selve stroppen, som ballonen hænger i, er lavet med halve stangmasker. 

Da jeg næsten havde færdiggjort de første to luftballoner tikkede et ønske ind om en lille sky, så på nettet med mig, og dette resultat kom ud af søgningen.


Selve barnevognskæden er hæklet med bubler på, så der sker lidt, efterfølgende har jeg hæklet hele vejen rundt med fastmasker.


 Jeg grublede nogle dage over, hvordan jeg mon skulle designe barnevognskæden. Jeg er selv af den
type, at skal jeg tage en beslutning om jeg kan lide det ene eller andet, så kan jeg hurtigt komme i tvivl. Derfor blev jeg enig med mig selv om, at man skulle kunne udskifte de forskellige figurer på barnevognskæden, og min "byg-selv barnevognskæde" blev født.

Jeg har hæklet tre stropper på kæden, og bagpå er der sat en lille knap, så kan man løbende skifte pynten ud.

Sidst men ikke mindst, så kom mit lille mærke "Baby Pinehill" selvfølgelig også i.


mandag den 25. maj 2015

En elefant kom marcherende

Jeg så denne fantastiske elefant på nettet, og den måtte jeg selvfølgelig give mig i kast med.


 Da jeg først var kommet i gang, måtte jeg fortsætte.


Min farmor er i gang med at rydde ud i hendes gemmer, og hver gang vi ses, har hun en lille pose med et eller andet godt til mig. For noget tid siden indeholdt posen en masse uld-strømpegarn. Jeg har gået og kredset om det og ikke helt vidst, hvad jeg skulle gå i gang med for at få det brugt. Så meldte projektet sig og indtil videre har strømpegarnet leveret 1 stk. blå elefant, og flere kan komme til familien.


Denne elefant er af rester fra den lilla trøje, jeg tidligere har strikket. Det er noget super lækkert garn, hvor det er synd at smide resterne ud. Der var ikke helt nok til en hel elefant, men så kom min farmors strømpegarn endnu engang på banen, og da jeg lagde det dobbelt passede det helt perfekt i tykkelsen til det lilla, og fin synes jeg nu den blev.


Jeg kan ikke tage æren for dette design, men har du selv lyst til at give dig i kast med dette projekt, kan opskriften findes her.

lørdag den 21. marts 2015

Hæklet Kay Bojesen abe

Da jeg for nogle måneder siden hørte om al den ballade, der var kommet ud af denne hæklede Kay Bojesen abe, tænkte jeg, at sådan en måtte jeg da eje og her er resultatet.


Mønsteret hentede jeg på Kreaposens side, som også er ophavsmand til mønstret på den omdiskuterede abe.

Min lille drage

Så fik jeg lagt sidste hånd på mit "lille" hyggeprojekt, og hvis jeg selv skal sige det, så er det blevet ret godt. Kan slet ikke forstå, at det er mig, som har lavet den - dog hjulpet godt på vej af en lille opskrift, men alligevel.



Jeg kan jo som sagt ikke selv prale af designet, men har brugt mønster fra LalikSha ToYs (Lilia Shaevich).




Hvis du selv skulle få lyst til at give dig i kast med dette lille projekt, kan du købe opskriften her.