Jeg så denne fantastiske elefant på nettet, og den måtte jeg selvfølgelig give mig i kast med.
Min farmor er i gang med at rydde ud i hendes gemmer, og hver gang vi ses, har hun en lille pose med et eller andet godt til mig. For noget tid siden indeholdt posen en masse uld-strømpegarn. Jeg har gået og kredset om det og ikke helt vidst, hvad jeg skulle gå i gang med for at få det brugt. Så meldte projektet sig og indtil videre har strømpegarnet leveret 1 stk. blå elefant, og flere kan komme til familien.
Denne elefant er af rester fra den lilla trøje, jeg tidligere har strikket. Det er noget super lækkert garn, hvor det er synd at smide resterne ud. Der var ikke helt nok til en hel elefant, men så kom min farmors strømpegarn endnu engang på banen, og da jeg lagde det dobbelt passede det helt perfekt i tykkelsen til det lilla, og fin synes jeg nu den blev.
Jeg kan ikke tage æren for dette design, men har du selv lyst til at give dig i kast med dette projekt, kan opskriften findes her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar