Lad os se det i øjnene - når man bliver mor,
kan man som kvinde godt gå lidt i glemmebogen. Da jeg fødte mit første
barn for lidt over 4 år siden, må man mildt sagt sige, at kroppen ikke
var genkendelig i den anden ende. Jeg prøvede at komme i gang med
træning, hvilket også gik fint i starten, men så skete der noget, og den
ene uge tog den anden.
Da min sundhedsplejerske, kort efter jeg havde født, spurgte, hvad jeg gjorde for kvinden i mig, ikke moderen, ikke kæresten, ikke hustruen men for kvinden, ja så var svaret klart - jeg skulle træne! Min bækkenbund skulle være i topform, mavedelen skulle væk, og jeg havde givet mig selv "fri" en gang om ugen til lige netop det. Det holdt i tre uger, så tog virkeligheden endnu engang over.
Her ser jeg så mig selv et halvt år senere, og bækkenbund og mavedele er ikke blevet bedre, snarere tværtimod. Håret fedter, kropsbehåringen lever i bedste velgående, nakkespændinger, hoftesmerter you name it. Jeg kunne lave en liste så lang, så man skulle spørge sig selv, om det overhovedet er et menneske, der kan fungere. Svaret er jo nok også - NEJ.
Nu har vi lige haft ferie, og mod al forventning havde vi tid til os selv - selv om dagen! Efter et par dage, hvor der var mulighed for at have sin hjerne for sig selv, så begyndte lidt af min gamle kampgejst at komme tilbage. Jeg spekulerede over, hvorfor jeg stadig ikke var kommet videre med hende "kvinden" og tænkte, nu kan det være nok.
Jeg har derfor lovet mig selv, at jeg skal have gravet kvinden i moderen frem. Jeg vil så tit det er muligt gøre en lille eller større ting for at finde den indre kvinde frem, og komme frem til the woman in me.
Du kan følge med på Instagram, og skulle du selv have lyst til at finde din indre kvinde frem, jamen så læg gerne billeder op og mærk med #kvindenimoderen eller #thewomaninme, og så kan det være vi sammen kan genfinde vores gamle jeg, eller måske endnu bedre, noget vi ikke troede vi havde i os.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar