Så lykkedes det endelig

For efterhånden en del år siden besluttede jeg mig for, at jeg skulle producere kageopsatser. Der er så mange fine, enlige tallerkner, når man snuser rundt på diverse loppemarkeder, og de fortjener da en ny plads i tilværelsen.
Jeg fandt et sted, hvor jeg kunne købe dele til kageopsatser, til en nogenlunde pris og købte stort ind. Jeg fik også købt tallerkner i lange baner, men så gik projektet i bero, både fordi der var en lille størrelse, som tog fokus, og så kunne jeg ikke lige gennemskue, hvordan jeg skulle gribe projektet an uden at ødelægge både tallerken og boremaskine.

Kan købes her

For ca. 3 år siden kastede jeg mig dog over projektet. En dag jeg kom fra arbejde fandt jeg hurtigt nogle tallerkner, boremaskine og diamantbor frem, afmærkede midten, og så kunne det projekt da ikke tage så lang tid. Halvanden time senere, da min mand kom fra arbejde, stod jeg stadig og svedte over den første tallerken. Det viste sig efterfølgende, at boremaskinen havde stået forkert, så jeg havde boret baglæns i stedet for frem, hmmm.
Nå, men så blev det min mands hovedpine. Han fik lidt hurtigere boret de tre sølle huller, der skulle til, og så var det vel bare at samle. Ja ja, det blev et noget skævt og vakkelvornt stativ, vi fik ud af det, så nogen større produktion kunne der ikke gå i gang.

Kan købes her

I forbindelse med, at jeg har fået gang i mine loppeting på Instagram, besluttede jeg mig for, at projektet skulle genoptages. Der blev købt stativ ind til boremaskinen, så vi kunne lave lige huller. Det krævede en del før udstyret kom, men endelig forleden stod de første lige, stabile kageopsatser klar, og jeg synes resultaterne er blevet noget så fine. 

Sikke tiden flyver

Og jeg får da slet ikke skrevet så meget herinde, som jeg kunne ønske.
Fokus har ligget lidt andre steder på det seneste. Hvis nogen har fulgt med på Instagram, så har man nok lagt mærke til, at det er eksploderet lidt i mine loppefund, jeg kan slet ikke lade være. Jeg har altid elsket at gå på loppemarked og finde fine ting og sager, problemet er bare, at jeg sjældent selv har brug for det. Jeg kan bare godt lide at tingene kommer igennem mine hænder, og fornøjelsen ved at købe noget fint til en fantastisk pris er ikke til at beskrive.
Indtil for få måneder siden vidste jeg ikke rigtigt, hvordan jeg skulle komme ud og få vist alle de fine sager frem, så andre også kunne få fornøjelsen af dem. Men efter jeg fandt den dybere mening med Instagram, ja så har det taget fart.
Derudover lakker min barsel mod enden, og det har sat en masse tanker i gang om, hvordan arbejdsliv og familieliv skal hænge sammen. Det er jo nok ikke anderledes end for så mange andre familier, men tror nu også, at mange andre sætter spørgsmål ved, hvad der er vigtigt i livet, når man har sat små størrelser ind i den. Forleden var jeg til den sidste officielle mødregruppehygge, og jeg må sige, der var mildt sagt panikstemning blandt samtlige deltagere.

For at toppe det hele meldte jeg mig i sommers til et forfatterværksted. En af mine helt store drømme som barn var at blive forfatter. Jeg elskede at skrive historier, så blev jeg teenager og der kom andre ting i hovedet.
Jeg har de sidste 20 år bildt mig selv ind, at jeg nok skal få skrevet noget om et par måneder eller næste år, men indtil nu er der ikke kommet det store ud af det. Min mand og svigermor havde til sidst hørt nok på mig, så i sommers blev jeg beordret at melde mig til et kursus for at komme i gang.
Der, for nogle måneder siden, hvor solen skinnede, dagene var lange, og barnet sov regelmæssigt, virkede det som en helt fantastisk idé. Problemet er bare, at kurset først startede for en måneds tid siden, vi har været ramt af diverse efterårsviruser, den mindste gider ikke sove lure som vanligt, tankerne omkring arbejdslivet toppet med en voldsomt stigende loppehunger har ikke gjort, at der har været særlig meget ekstra plads på øverste etage til at tænke i store romaner. Indtil nu er det gået ganske udmærket på kurset - vi har ikke haft de store lektier for - indtil sidste gang. Vi skal lave synops på den bog, vi har i tankerne at skrive!
Nu sidder jeg, en uge før næste forfatterdag, der er støvsuget, ryddet op, barnet har valgt at sove lur og så er tiden kommet til, at jeg skal få kigget på den historie. Hvad er så bedre at starte op med end et lille blogindlæg, nogen kan kalde det opvarmning andre overspringshandling?